Hold og priser

Én gennemgående underviser er tilknyttet alle hold, og der lægges stor vægt på rytternes sikkerhed. Den frie bevægelighed i ridningen og omgangen med heste og ponyer begrænses dog ikke af den grund. På alle begynderhold er der hjælp fra minimum én erfaren medhjælper til klargøring af heste og ponyer, så det går rigtigt til, mens det læres.  Forældre skal ikke deltage aktivt i hverken undervisning eller klargøring.

Udover undervisning i ridehus og på de udendørs baner bruges skoven også til hyggelig og lærerig adspredelse på hesteryg. Der er direkte adgang til skoven fra Skovbogård, så rytterne skal ikke ud på vejen.

OBS: Nedenstående priser gælder pr. 1. januar 2023

Miniputter
Fra ca. 6 – 8 år rider børnene 30 min. Det er ikke “trække-hold”, men der er hjælpere tilknyttet til at assistere underviseren. Der er max 6 ryttere på holdene, så børnene bedre kan koncentrere sig om at lære at styre ponyerne.
1 gang ugentligt: 500 ,- pr. måned 

Juniorer
Fra ca. 8 år og opefter rider børnene 50 min. Der er både hold for nybegyndere og de meget øvede. Der er ca. 6-9 ryttere på et hold, og vi bestræber os på at sammensætte holdene så alle juniorrytteres behov for udvikling af nye færdigheder på hesteryg tilgodeses bedst muligt. Det vil sige, at holdskift sker løbende over året, så alle elever får udfordringer svarende til deres rideniveau.
1 gang ugentligt: 630,- pr. måned
2 gange ugentligt: 1040,- pr. måned
Prøvetime: 300,- pr. gang
Medlemskontingent (½ årligt): 150,-

Voksne
Voksne rider 50 min og der er ca. 6 på et hold. Voksne nybegyndere starter med halve enetimer, indtil der er opnået fortrolighed med hest og ridning.
1 gang ugentligt: 700,- pr. måned
½ enetime på rideskolehest: 350,- pr. gang
Medlemskontingent (½ årligt): 200,-

Alle priser er inkl. moms og instruktør.